De mange glæder ved yoga

Yoga

Yoga er det, som alle taler om. Du kan efterhånden næsten ikke møde en ung kvinde, som ikke enten har prøvet yoga eller går til det regelmæssigt. Derudover er flere og flere mænd ydermere begyndt at komme med på bælgen. Men hvad er det egentlig, som alt hypen er omkring?

For hvad er yoga egentlig? Er det en sport? Er det en form for udstrækning? Er det meditation? Er det terapi. Dem som har dyrket det længe og ved noget om det vil nok sige begge dele. Dem som går til yoga for deres egen fornøjelses skyld vil nok sige noget forskelligt, helt afhængigt af personen.

For yoga kan være rigtig mange forskellige ting. Hvad det er for dig, afhænger helt af dine egne vaner. Det afhænger dog også af den type af yoga, som du vælger at gå til. Der findes nemlig forskellige former, og dine egne præferencer kan du kun opdage, ved selv at kaste dig over aktiviteten.

Nogle populære yogatyper

Rundt omkring i de forskellige fitnesscentre landet over finder du typisk to typer af yoga. Der er flow – eller vinyasa – som er en hurtigere og mere dynamisk form for yoga. Her skifter du hurtigt fra stilling til stilling, og det handler om at bevæge sig i serier og få pulsen op. Typisk arbejder man med at tilpasse vejrtrækningen skifter mellem de forskellige stillinger.

Hatha-yoga er derimod en yogaform, som i højere grad handler om fordybelse og stræk. Her bliver man længe i hver position, og det handler om udholdenhed og at arbejde med kroppens ydeevne. Målet med hatha er for det meste at blive mere smidig.

Bevæger man sig ind i de rigtige yogastudier vil man selvfølgelig møde et langt større udvalg af forskellige typer af yoga. Her kan det gå endnu hurtigere, endnu langsommere, blive mere akrobatisk eller mere meditativt. Du kan også gå til hot yoga, hvor lokalet varmes op til over 40 grader.

Yoga hjælper med fordybelse

Yoga er en del af de mange populære former for afspænding og behandlinger, som kommer fra østen og asien. Derfor er det også ganske naturligt, at yoga indeholder en stor del af meditation og fordybelse. Rigtig mange instruktører starter med at chante og slutter med at afspænde.

Ofte spilles der også afslappende og meditativ under sessionen. I nogle tilfælde er det chants eller hymner, andre gange blid klavermusik eller blot naturlyde og klang fra klokker. Dette er med til at skabe et rum, hvor man kan finde fokus og virkelig mærke krop og sind.

Ønsker du ikke at dyrke yoga for den fysiske aktivitet skyld, så er det værd at overveje sporten på grund af den mulighed for fordybelse, som den giver dig. Yoga kan således være et supplement eller et alternativ til meditation eller mindfullness.

Det skal du bruge for at dyrke yoga

Det kræver meget lidt at begynde til yoga. Faktisk skal du bare møde op i behageligt tøj, som du har det godt i. Mange af dem, som dyrker yoga på regelmæssig basis, har deres egen yogamåtte. Dette skyldes at det er mere hygiejnisk, og at mange mener, at måtten indeholder en bestemt energi.

Men det er på ingen måde et krav, at du skal have egen måtte med. Langt de fleste centre og studier tilbyder måtter, tæpper og andet udstyr til låns.

Fordi yoga er opbygget i blokke med stillesiddende øvelser og fysisk udfoldelse, er det en god idé at have flere lag af tøj med. En varm sweater og sokker kan du tage af efter introen og tage på igen, når det er tid til afspænding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk